Gør det til en vane at have affaldsposer med i lommen, når I skal på tur i skoven, ved stranden, i parken eller i gågaden.
Børn skal ikke altid gå og rydde op efter de voksne - men det er
spændende for børn at se, hvor meget forskelligt man kan nå at
samle ind på turen - og hvor det skal puttes hen, når man kommer
hjem.
Det er en rigtig god idé at investere i nogen opsamlingstænger
og arbejdshandsker, så børnene ikke kommer til skade på skarpt
metal, lækkende batterier eller andre grimme ting. Selvfølgelig ved
børnene, at de ikke må røre fx kanyler - men de kan lige så godt
vænne sig til, at omgås ukendt affald med forsigtighed.
Når man kommer hjem fra turen, kan man veje affaldet - og lave
en "hitliste" over årets affaldsindsamlinger.
