PDF til print
Batterier til ditten og datten
Der er batterier i legetøj, biler, lommelygter, vækkeure,
gummisko med lys i, syngende fødselsdagskort og i mange andre ting.
Du kan sikkert finde flere ting, som indeholder batterier. De mange
forskellige batterier indeholder metaller. Nogle af metallerne er
farlige for miljøet. Det er blandt andet bly, kadmium, kviksølv og
litium. Et batteri er et lille lager af elektrisk energi. Energien
er gemt i de metaller, som batteriet er lavet af. Metallerne kan
industrien bruge igen. Nogle af metallerne er giftige, og derfor må
du ikke smide dine brugte batterier i skraldespanden.
Hvordan virker batterier
Et batteri består af celler, der er forbundet med hinanden. En
sådan celle er en lille fabrik, der omdanner kemisk energi til
elektrisk energi.
Elektrisk strøm er elektroner der vandrer. I år 1800
konstruerede Alessandro Volta det første batteri. Det første
batteri bestod af sølv og zinkplader, der lå i lag. Pladerne lå
skiftevis med vådt pap imellem. Da Alessandro Volta forbandt den
øverste plade med den nederste, løb der en strøm. Sætter man en
pære til ledningen vil den lyse.
Vidste du at man kan lave et batteri af en citron? Du tager en
citron. Stik to plader af forskelligt slags metal ned i citronen.
Pladerne kan f.eks. være kobber og zink.
I citronen er der syre. Syren løsriver elektroner fra de to
forskellige metaller. Elektronerne vandrer nu fra det ene metal til
det andet. På den måde kommer der til at løbe en strøm.
Batterier kan bruges igen
Alle batterier indeholder metaller, og nogle af metallerne kan
industrien bruge igen. Andre batterier bliver gemt væk i sikre
beholdere, så de giftige tungmetaller ikke slipper ud i
omgivelserne.
I mange kommuner skal du aflevere alle batterier som farligt
affald. De batterier, der er samlet sammen, bliver sorteret og
sendt til Kommunekemi.