PDF til print
Sæt kulør på
Lidt maling frisker altid lidt op i en kedelig hverdag. Værelset
bliver som nyt. Dørene, skabet, cyklen og bedstemors runde bord får
et nyt liv. I vores hverdag bruger vi masser af maling, terpentin
og penselrens. Når vi selv skal friskes lidt op, bruger vi
deodorant, parfume, læbestift, hårfarve og neglelak. Men alle
farverne kan blive farligt for både mennesker og natur, hvis de
bliver smidt ud i naturen eller i affaldsposen. De skal sendes til
et specielt anlæg, der kan behandle affaldet, uden at det skader
naturen.
Hvor kommer maling fra?
Der sælges mere end 100.000 tons maling i Danmark hvert år, og
en fjerdedel købes af almindelige familier som din! I gamle dage
fremstillede man selv maling af f.eks. kærnemælk blandet med
linolie, farvepulver og vand. I dag bliver maling fremstillet af
forskellige kemiske forbindelser på lak- og malerfabrikker.
Maling kan indeholde farlige stoffer som f.eks. organiske
opløsningsmidler og tungmetaller. De kan være farlige for både
mennesker og miljø.
Der er forskellige typer af maling, hvor nogle er baseret på
vand, og andre på organiske opløsningsmidler som terpentin. Det er
især alkyd- eller oliemaling, der indeholder organiske
opløsningsmidler. Når organiske opløsningsmidler kommer ud i
naturen, er det giftigt for planter og dyr.
Malingsrester skal afleveres
Man skal aflevere kemikalier og maling som farligt affald på en
genbrugsplads eller hos farvehandleren.
I nogle kommuner har man udleveret kasser til "problemaffald".
Her kan man også lægge maling og andre slags kemikalier i.
Når genbrugspladsen modtager farligt affald, bliver det sorteret
og sendt videre til de anlæg, der kan behandle farligt affald. Det
største behandlingsanlæg for farligt affald er Kommunekemi i
Nyborg. Kommunekemi er et specielt anlæg, der brænder farligt
affald. Affaldet brændes, så de giftige stoffer ikke kommer ud i
naturen. Der er nemlig særlige filtre på skorstenen, der renser
røgen.