PVC

Du kender en masse ting, der er lavet af PVC. Hvad gør man, når de går i stykker?

PVC.gif

PDF til print

Den bløde og den hårde vinyl

Dukker, gummistøvler, tagrender og rør er nogle af de mange ting, der kan være lavet af PVC. Man kalder det også vinyl. PVC er en plast, der indeholder meget klor. Derfor må du ikke smide PVC i skraldespanden. Hård PVC kan du aflevere til genbrug. Bløde ting af PVC skal du aflevere, så de kan blive lagt på lossepladsen. Hvis PVC brænder, udvikles der saltsyre. Når man renser røgen, skal der bruges en masse kalk. Kalken bliver så forurenet, at det skal lægges i et affaldsdepot.

Meget PVC-affald kommer fra byggeri - blandt andet ledninger, kabler, gulve og tagplader.

Der kommer også en del PVC fra vores egen dagligdag - fra tøj, sko og tasker, legetøj, grammofonplader med videre.

Hvad er PVC

PVC er en slags plast. PVC bliver lavet af råolie, klor og forskellige andre stoffer. Ren PVC er meget stift. Det brænder nemt og bliver hurtigt nedbrudt af lys og varme. Ved at tilsætte forskellige stoffer kan man gøre plasten blødere, sørge for at den ikke så let brænder, og bedre modstår vind og vejr. Men disse stoffer kan være farlige for mennesker og dyr.

Ren PVC indeholder meget klor, og det giver problemer ved afbrænding. Et andet og større problem er, at der udvikles dioxin, når PVC brændes. Dioxin et af de giftigste stoffer overhovedet.

Hård PVC kan blive til PVC igen

Den hårde PVC - for eksempel tagrender, rør og tagplader - kan bruges igen. Den kan smeltes om og blive til nye PVC produkter.

Men den bløde PVC - for eksempel gummistøvler, regntøj, vandslanger, gulve og presenning - kan man ikke genanvende. Derfor lægger kommuner og affaldsselskaber den bløde PVC på lossepladsen. PVC giver rigtig meget affald, hvis det brændes. Det er fordi kalken, der bruges til rensning af røgen, også skal lægges i depot.