Pressemeddelelse fra konferencen den 1. december 2009
Klima og miljø i børnehøjde
Omkring 120 par pædagogiske ører var slået ud, da Børns miljø-
og klimakonference den 1. december 2009 blev afholdt i Fredericia
Idrætscenter.

Frank Erichsen - også kendt som Bonderøven. Foto Ole
olsen
Ha' hjertet med
Frank Erichsen fra programmet "Bonderøven" på DR2 fortalte om,
hvordan selvforsyning giver god mening - for familien, dyrene og
miljøet.
"Min far arbejdede meget og har egnsrekord i at køre flest timer
i træk på en mejetærsker. Min bror og jeg så ham ikke særlig meget.
Vi manglede aldrig noget, men måske ville vi hellere have undværet
et par nye bukser, og så have set vores far lidt mere i stedet",
fortalte Frank Erichsen.
Selvom Frank Erichsen gjorde det klart, at han ikke vil pådutte
andre, hvordan de skal leve, så var det tydeligt, at
helhedstankegangen omkring arbejds- og familieliv har en stor rolle
i hans arbejde med selvforsyning.
"Det kan virke uoverskueligt, hvis man vil i gang med
selvforsyning, men det vigtigste er at ha' hjertet med", sagde
Frank Erichsen.
Det med at ha' hjertet med tilsluttede den næste indlægsholder
sig.
"Der har aldrig været så meget overinformation til forældrene.
Det skaber forvirrede forældre, og børn læser de voksnes
forvirring. Forældrene mangler enkle redskaber til hverdagen. Jeg
er enig i rådet fra Frank Erichsen: Ha' hjertet med", sagde Lola
Jensen, familievejleder, forfatter og foredragsholder.
Ifølge Lola Jensen er det vigtigt at lade børnene få ejerskab
til de ting, de voksne præsenterer for dem - fx omkring miljø og
klima. For børn udvikler kompetencer, når de voksne ikke blander
sig hele tiden.

Børn fra idrætsbørnehaven Ta' Fat til Mester Jakel Teater.
Foto Ole Olsen
Er klima noget, man spiser?
De 20 børn fra idrætsbørnehaven Ta' Fat vidste godt, at klima
ikke er noget, man spiser. Men hvad er det så? Energitjenesten Fyn
& Jylland spillede Mester Jakel Teater og fik sat forståelige
ord på det mere uhåndgribelige ord 'klimaforandringer'.
Energitjenesten fik hjælp af blandt andet isbjørnen Asbjørn,
pingvinen Arthur og papagøjen Aramis, som alle var mødtes på
Grønland til dyrenes klimatopmøde.
Arrangørerne bag konferencen var Fredericia
Kommune, BUPL Sydjylland, Energitjenesten Fyn og Jylland,
KampagneKompagniet, Friluftsrådet, Vilsbølls Konsulent &
Foredragsvirksomhed, University College Syd.

Energitjenestens Mester Jakel
Klima og affald og KampagneKompagniet
Miljø og klima problemerne opstår jo som følge af menneskenes
store forbrug med de mængder af affald, det medfører. Hvis vi
tænker os om og genbruger ressourcerne, kan vi forhindre, at
klimaet gør amok. Her dur det ikke med løftede pegefingre, Nej, her
kræves der motivation og handlemuligheder. Handling giver
forvandling, og børn har det bedst med, at der sker noget. Hov - en
mælkekarton kan lige bruges som en bil, en smart hat eller en
byggesten, når et stort prinsesseslot tager form.
Vi skal gøre miljø- og klimaproblemerne konkrete og vise, at man
kan gøre tingene på en ny måde. De indtryk og oplevelser børn får,
vil sidde fast i hovedet på dem hele livet. Det burde vække til
eftertanke hos både politikere og erhvervsliv.
Angst gør folk handlingslammede. Handling giver en mulighed for
at håndtere angsten. Det gælder i høj grad børnene, og derfor skal
de ikke bombarderes med skrækvisioner - men få lov til at handle
konkret og livsnært. De er fremtidens miljø- og
klimaambassadører.
KampagneKompagniet har gennem arbejdet med Skraldiaden høstet
mange erfaringer med at kommunikere et kompliceret budskab til
børn. Vi har udviklet en generel metode som kan bruges, når man vil
gøre tunge emner lette at forstå for børn. Det fortalte vi om på
Børns Miljø & Klimakonference den 1. december.
Angst gør folk handlingslammede. Handling giver en mulighed for
at håndtere angsten. Det gælder i høj grad børnene, og derfor skal
de ikke bombarderes med skrækvisioner - men få lov til at handle
konkret og livsnært. De er fremtidens miljø- og
klimaambassadører.
KampagneKompagniet har gennem arbejdet med Skraldiaden høstet
mange erfaringer med at kommunikere et kompliceret budskab til
børn. Vi har udviklet en generel metode som kan bruges, når man vil
gøre tunge emner lette at forstå for børn. Det fortalte vi om på
Børns Miljø & Klimakonference den 1. december.