Prøv en skraldestafet til den næste fest i institutionen.
To hold kæmper mod hinanden på tid. Øvelsen går ud på at smide
affald i den rigtige affaldscontainer. Containerne er papkasser med
tegninger af f.eks. plast, pap, træ, papir eller metal.
Børnene tager et stykke affald fra en bunke og løber hen til
papkasserne og kommer affaldet i den rigtige kasse. Når affaldet
ligger det rigtige sted, vender man tilbage til rækken, og så løber
det næste barn.
Det hold der har fået sorteret mest affald, når tiden er gået,
har vundet.
