Kapselkunst

Kapselkunst.gif

Skraldefagligt

• Metalaffald
• Andre kategorier

Pædagogisk

• Motoriske kompetencer
• Kreative kompetencer

PDF til print

Beskrivelse

Start en indsamling af øl- og sodavandskapsler.

Når I har en rigtig stor bunke i alle mulige flotte farver, laves de om til kapselkunst!

Kapselkunst kan være meget forskellig. Brug fantasien!

Tips og ideer

Måske holder I en skraldekunstudstilling, hvor den smukke kapselkunst bliver vist frem?

  • Kapselcollage: Kapslernes farver kan danne mønstre, som limes op på f.eks. gamle krydsfinerplader eller kraftigt pap.
  • Kapselskulptur: Kapsler kan limes sammen til skulpturer med en limpistol!
  • Kapselforhæng: Bor huller i kapslerne (eller slå hul med et stort søm og en hammer), og hæng dem på lange snore med knuder. De kan pynte på en væg, foran et vindue eller i en døråbning. Når kapslerne støder mod hinanden laver de kapselmusik!
  • Kapselmåtte: Lav en måtte til at skrabe mudder af støvlerne. Kapslerne vendes med bunden opad og sømmes på en kraftig træplade.

Forberedelse

  • Fortæl børnene om metalaffald
  • Prøv med en magnet, om kapslerne er lavet af jern!
  • Jo flere kapsler I samler, jo sjovere! Måske kan de hjælpe i den lokale café eller pølsevogn?
  • Skaf værktøj, gammel snor, pap ol. til at fremstille kapselkunsten.

Materialer

  • Masser af kapsler
  • Snor, pap, søm ol.