Skraldekunstudstilling

Skraldekunst2.gif

Skraldefagligt

• Affaldspapir og pap
• Metalaffald
• Plastaffald
• Andre kategorier

Pædagogisk

• Motoriske kompetencer
• Kreative kompetencer
• Samarbejdskompetencer

PDF til print

Beskrivelse

Fremstil en masse flot skraldekunst - og hold en stor kunstudstilling med alle kunstværkerne.

Inviter børnenes familie til en festlig fernisering/udstillingsåbning.

Tips og ideer

Skraldekunst laver man selvfølgelig af affald:

Malerier er malet på kasserede plader af træ, plast eller pap - tegningerne er tegnet på tapetrester, indpakningspapir eller bagsiden af sedler og meddelelser.

Collagerne er lavet af affaldspapir - f.eks. gamle ugeblade og emballage eller måske stofrester?

Skulpturerne er bygget af haveaffald, brugte dåser, gamle ledninger, plastikdunke og gammel snor eller papmache af gamle aviser.

Måske kunne børnene servere pindemadder på hjemmelavede affaldsfade til ferniseringen? Affaldsfade kan man f.eks. lave af dekoreret papkasse-pap eller flamingokasser (med husholdningsfilm over!)

Måske spiller institutionens skraldeorkester flot affaldsmusik til ferniseringen?

Forberedelse

  • Fortæl børnene, hvorfor det er godt at genbruge materialer
  • Fortæl børnene om genbrug i gamle dage
  • Fortæl børnene om andre børn i verden, der kun har det legetøj, de selv bygger af affald
  • Aftal på forhånd hvornår udstillingen skal åbne og familierne inviteres til fernisering
  • Lad børnene medbringe en masse forskellige typer affald til at lave skraldekunst af.
  • Skaf lim, limpistol, tape, blyanter, maling ol.

Materialer

  • Masser af affald til at tegne og male på - og til at bygge skulpturer af
  • Tegne- og maleredskaber
  • Værktøj
  • Fotoapparat
  • Evt. apparat til at optage lyd?