Reno ved alt om affald. ”Affald er ikke bare affald,” siger Reno, ”det er guld – genbrugsguld!”
I dag er Reno i rigtig godt humør, for han skal ud at køre i sin
nye skraldemobil. Det er en gammel kasse, som han selv har været
med til at sætte tiptop i stand. Nu står den nymalet og venter på
at komme ud at køre.
Malingen har Reno fundet i en container. Tænk sig, her lå en
stak halvfulde spraydåser i mange forskellige farver. "Det er
utroligt, hvad folk smider ud i dag," siger Reno glad og nyder
synet af den flotte skraldemobil.
Idet Reno skal til at sætte sig ind bag rattet, hører han en
mærkelig lyd henne fra containeren med farligt affald.
"Vand!" lyder det hæst. "Hjælp! Vand!"
Reno går nærmere. Der er noget der rører sig. Nede mellem
malerbøtter, kemikalier og andet giftigt stads ser han et grønt
væsen …
Hvis du vil købe bogen
Send en mail til KampagneKompagniet, hvis du er interesseret i
at købe flere bøger. Bogen koster 165 kr. + forsendelse (prisen er
inkl. moms).
