Til det store Skraldiadeshow oplever børnene Reno, Ligegyldia,
Robert Rå og Dyret "live". Først møder de dog Søren Raffnsøe,
Skraldiadens showmaster, som vil sætte børnene i den rette
Skraldiadestemning med skraldedans og sang.

Men inden da ser børnene jo hinanden ude i foyer'en. Her møder
de alle de andre, der også skal møde Reno. De har store bannere
med, hvor man kan se, hvilken institution de kommer fra. De har
klædt sig ud i forskellige skraldedragter og har
skraldeinstrumenter med. Dem skal de bruge, til at spille
skraldemusik sammen med Søren.

Skraldiadeshowet er afslutning på Skraldiaden - og en stor
oplevelse for børnene. Alene det, at komme i teateret sammen med op
til 500 andre børn - og se hvor mange affaldsdetektiver der findes!
Jo bedre børnene er forberedt til den store Skraldiadedag, jo
sjovere bliver det for dem!

Her til sidst er der et billede af nogen forventningsfulde
tilskuere med kreative hatte!
